Blog


Testimonials – brug Linkedin eller Facebook

03.04.10 | 2 kommentarer »

Testimonials er godt. Det ved langt de fleste sælgere og virksomhedsejere. Hvis man kan få nogle af sine nuværende kunder til at sige god for ens produkt, så er det langt lettere at overbevise nye kunder om, at de også skal købe det.

Men rigtigt mange steder ser man testimonials af typen; ”X er et suverænt produkt,” Benny fra Brønderslev.

Det virker sikkert stadig, men jeg bliver altid lidt skeptisk, når jeg ser et fornavn og en by. Gad vide om ikke forretningsindehaveren i virkeligheden selv har skrevet anprisningen?

Hvad med i stedet at bruge de sociale netværk til testimonials.

  • Få dine kunder til at connecte med dig på Linkedin og bed dem om at benytte anbefalings-funktionen til at skrive en testimonial.
  • Opret en Facebook fan page og bed dine glade kunder melde sig ind og skrive en anbefaling på væggen.

I begge tilfælde kan du linke fra din egen side. Lige pludselig står der rigtige mennesker bag din testimonial.

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Networking, Online profilering, Virksomhed, facebook, linkedin



E-bog om Facebook fan pages

16.03.10 | Skriv kommentar»

Web-woman har lavet en lille fin (og gratis) e-bog om Facebook fan pages, som du kan hente her

Som du vil vide, hvis du har læst vores bog, så beskæftiger vi os ikke så meget med Facebook som medie. Men på det seneste er vi alligevel begyndt at kigge lidt mere på det. Og så er det godt, at der er nogen, der kan inspirere.

Generelt er fan pages på Facebook primært til virksomheder og personer, som benytter dem kommercielt.

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Virksomhed, facebook



Den bedste overspringshandling for din karriere

13.03.10 | Skriv kommentar»

Snak med kollegaer, kaffe og internet-surfing er ifølge søndagsavisen de tre mest udbredte overspringshandlinger på kontoret. Den type overspringshandlinger bruger vi åbenbart mellem 10 og 19 minutter på hver dag.

Vores forslag: Brug 10 minutter på at opdatere din online profil. Det er en overspringshandling som rent faktisk kan fremme din karriere. De 10 minutter hver dag kan bruges til at opbygge din synlighed og skabe relationer.

Du kan eksempelvis:

  • Chekke din Linkedin-profil
  • Skrive en opdatering om, hvad du laver lige nu og her
  • Invitere nye mennesker, som du har mødt
  • Chekke dine favoritblogs og få en ide til et nyt blogindlæg

Så skaber du relationer og opmærksomhed omkring dig selv. Du kan få flere ideer til gode overspringshandlinger i vores gratis e-bog: Fundet!

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Avis, Blogging, Medier, Networking, Online profilering, Studerende, Virksomhed, linkedin, personlig branding



Blogging vokser i Danmark

03.03.10 | Skriv kommentar»

Nogle gange får man den fornemmelse, at blogging er på retur til fordel for andre medier – Twitter, Facebook for eksempel. Men det er ikke tilfældet, viser en ny undersøgelse af den danske blogosfære. Det er godt, for blogging er en vigtig del af at opbygge en online profil.

Det er Jon Lund, som har prøvet at skabe en overblik over den danske blogosfære. Du kan læse mere om undersøgelsen her. konklussionen er, at flere og flere danskere blogger.

Det, synes vi, er rigtigt godt. En blog er nemlig et godt værktøj til at skabe sig en online profil. Meget bedre end eksempelvis Twitter og Facebook. På en blog får man nemlig mulighed for at folde sine kompetencer ud. Banalt set har man mere end 160 tegn – det betyder, at når man blogger, så får man knyttet nogle ord til sit navn.

Derfor er vores opfordring, at du bliver en del af blogosfæren, hvis du ikke allerede er det.

Brug et par timer i aften på at oprette en blog, og skriv så et eller to blogindlæg om ugen. Meget, meget hurtigt vil du opdage, at du får en bedre online profil.

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Blogging, Online profilering, Studerende, Virksomhed, personlig branding



To sprog på Linkedin

11.02.10 | 4 kommentarer »

I forbindelse med vores foredrag er vi flere gange blevet spurgt: Kan man have en Linkedin-profil på flere sprog. Svaret er: Ja. Og det er faktisk ganske simpelt. Man går ind på sin profil, videre ind på Edit my profile, og så ligger der et link i højre hjørne, hvor der står: “Create your profile in another language”. Så er du i gang :-)

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Studerende, Virksomhed, linkedin

« Tidligere indlæg

Næste indlæg »

Flest læser

Forskellen på de sociale medier – kort fortalt

Hvis du af og til overvejer, hvad forskellen egentligt er på alle de forskellige sociale medier, så er her et helt fantastisk bud på en forklaring.
Så enkelt kan det gøres:

“Social [...] Læs mere


LinkedIn Bootcamp infografic

Jeg faldt her til morgen over en Infographic der forklarer lidt om LinkedIn:
Klik ind og se mere på Masable:
http://mashable.com/2011/12/03/linkedin-boot-camp-infographic/
Læs mere


God artikel om præsentationer

Om man skal til jobsamtale, holde et fordrag eller servere et perfekt pitch, så er det altid godt at have styr på sin præsentationsteknik. Der er mange gode råd derude, [...] Læs mere


Can you loose your LinkedIn account? Yes.

Every networker and active LinkedIn users worst nightmare must all most certainly be getting shut out of their account. This is what happened to me a couple of weeks ago. All my 350 connections, 12 recommendations all in jeopardy! Læs mere


Chefen googler dig

I går aftes sendte TV-avisen: Penge et indslag, som du skal se. Det hed: Chefen googler dig, og handler om, at HR-folkene googler dig, når du søger job. Og tak [...] Læs mere

Kategorier

dinonlineprofil.dk er CO2 negativ
Din online profil
info@dinonlineprofil.dk

+45 2671 3212