Gennem de sidste mange foredrag jeg har været ude og holde, har jeg helt konsekvent bemærket en reaktion, på en af grundprincipperne i vores foredrag Synliggør Dine Kompetencer.

Vores holdning er: At man ikke udelukkende kan networke online. Man bliver nød til at møde mennesker i virkeligheden før det har en reel værdi.

Reaktionen er: At langt størstedelen af deltagerne i vores foredrag, ikke lyst til at networke selvom de godt kan se det måske ville være gavnligt for karrieren. Det er OK og mere trygt at blogge og oprette profiler, og det må være bedre end ingenting…

Desværre er jeg ikke enig, for selvom man er synlig på nettet, så vil man på et eller andet tidspunkt skulle ud og møde den branche man vil arbejde i og menneskerne den indeholder. Er det så ikke en god ide at have øvet sig lidt på det også?

Når jeg så har spurgt lidt ind til hvorfor de syntes det er så farligt, får jeg forskellige svar i retningen af:

- Det er grænseoverskridende

- Jeg er jo kun studerende, den slags er for forretningsfolk

- Jeg er ikke den type person, jeg går ikke op til en jeg ikke kender og prøve at starte en samtale

Det vil sige de har på forhånd en forestilling om at det bliver pinligt, ubehageligt og måske endda kan være farligt fordi de kommer til at sige noget forkert. Det kan jo så kun undre mig hvordan så mange mennesker er kommet i gang med det og ligefrem syntes at det er sjovt… er der en særlig gruppe mennesker der måske taler et hemmeligt sprog? eller måske har en form for medfødte overnaturlige evner der gør dem i stand til at Networke?

Jeg er ked af at skuffe alle jer med fordommene.

Der er ikke noget “secret handshake” eller nogen pille man kan spise for at blive en bedre netværker.

Det handler faktisk bare om at komme i gange med det, på den måde man selv syntes er sjov eller konfortabel. For selv om der er mange gode råd, så findes der ikke en “rigtig” måde at networke på.

Det handler jo bare om at møde nye mennesker… i skulle ta’ og prøve det, det er slet ikke så farligt : )

Skriv en bog. Det er en af de bedste metoder til at positionere dig som ekspert og bygge din personlige profil. Hvis du vil følge det råd, skal du læse Jan B. Fellands bog: “Forfatter A/S”. Det var den bog, jeg gerne ville have læst, da jeg selv udgav min første bog. Det ville have gjort processen i hvert fald et halvt år kortere.

Jan B. Felland starter sin bog med et tankevækkende citat: “Vi bevæger os ind i en verden, hvor jeg som forfatter ikke behøver hverken forlag, grossist eller boghandel for at nå min læser.” Det er da også udgangspunktet for “Forfatter A/S”. Jan B. Felland tager dig i hånden og fører dig sikkert gennem selvpubliceringens forunderlige verden. Forfatter A/S handler om, hvordan du som forfatter udgiver din bog selv – via dit eget forlag.

Der skal ikke herske nogen tvivl. Jeg elsker forfattere, der gør tingene simpelt og leder deres læsere igennem. Det gør Jan B. Felland i den her bog.

Ifølge ham er det ganske simpelt:

• Skriv en bog
• Sæt den til salg
• Synliggør den

Det er selvfølgelig mere kompliceret end som så. Der er faktisk ganske mange småting, man skal tænke over: ISBN-numre, e-bogsformater, distribution til boghandlere. Der er en grund til, at forlagene slipper afsted med at spise deres forfattere af med 15% af bogens pris.

Det er her, Forfatter A/S gør det godt. Den tager dig helt praktisk i hånden gennem hele processen. Med masser af tjeklister og gode råd gør Jan B. Felland det utroligt nemt at publicere selv, vel at mærke uden at afgive rettigheder til forskellige forlag. Jeg har besluttet mig for at bruge den, næste gang jeg udgiver en bog.

Hvis du går med tanker om at udgive noget, skal du købe bogen på www.forfatter-as.dk. Den kommer til at tjene sig selv hjemme mange gange.

I disse uger bruger jeg en masse tid på at finde en ny receptionist til vores virksomhed. Man får mange ansøgninger til sådan en stilling, men der er ikke ret mange af ansøgerne, der skiller sig ud. Her er nogle ideer til, hvordan man kunne arbejde med sin online profil, hvis man gerne vil sikre sig en receptionist-stilling.

Først og fremmest vil jeg råde alle til at blive inspireret af metoden i vores e-bog: Fundet!. Men når det er på pads, så er her 5 ting, du kan gøre.

• Professionelt billede: En receptionist er virksomhedens ansigt udadtil. Derfor er billedet vigtigere for en receptionist end så mange andre. Man skal ikke være model for at arbejde i vores reception, men det er vigtigt, at man bekymrer sig om, hvordan tingene ser ud. Derfor: Få taget et godt billede, som du bruger på din Linkedin-profil, din ansøgning og alle mulige andre steder. Jeg har kun set måske 10 ordentlige billeder i den bunke med 300 ansøgere, jeg har liggende.
• Receptionist: Brug ordet receptionist i din Linkedin-profil. Jeg ved godt, at det er federe at være office assistant eller front desk manager, men det er en receptionist, jeg skal bruge. Derfor søger jeg på receptionist, når jeg søger på Linkedin – eller Google.
• Summary: De færreste receptionister brænder for arbejdet som receptionist. I hvert fald hvis man læser deres CV’er og deres Linkedin-profiler. Derfor kan du hurtigt skille dig ud ved at skrive tre-fire linjer om, hvorfor du rent faktisk brænder for at yde service til vores kunder, når de ringer eller dukker op. 
• Bogen gør dig til ekspert: Den her ide er lidt vild. Men den er faktisk ikke så tosset, som den måske lyder i første omgang. Hvad med at skrive en bog om arbejdet i en reception? Jeg ville elske at ansætte ham eller hende, der har skrevet: ”Smil til verden – om receptionsarbejde i praksis” (du må godt bruge titlen, hvis du ikke selv kan finde på en). Måske ville jeg endda betale nogle tusind kroner ekstra hver måned for sådan en ekspert i receptionsarbejde. Vores kunder ville jo elske at møde Danmarks bedste receptionist i vores reception. Det behøver ikke at være en 500 siders lærebog. Måske bare en e-bog på 30-40 sider med gode råd om at arbejde i en reception. Se eventuelt, hvordan det kan gøre ved at downloade vores gratis e-bog: Fundet!
• Blog: Du kunne også blive eksperten ved at blogge. I så fald ville du blive den første, der blogger om det professionelle servicearbejde, der foregår i en reception i Danmark… tror jeg. Se et eksempel (på engelsk) her: http://beyondthereceptiondesk.wordpress.com/

Der er sikkert mange receptionister, som nu vil fortælle mig, at deres arbejde som receptionist bare er et job. At de bare skal have et job. Og det er også fint. Jeg har mest skrevet dette blogindlæg til dem, som rent faktisk brænder for et arbejde i receptionen. Det er nemlig sådan én, jeg gerne vil ansætte. Og jeg ved, de findes. Det er bare nogle gange svært at se.

“Jeg har stor erfaring med at passe 0-6-årige børn.” Sådan står der i en ansøgning, jeg lige har modtaget.

Problemet er bare, at jeg søger en receptionist til en finansvirksomhed midt i København.

Når du opbygger din profil er det vigtigt, at du overvejer, de signaler du sender til omverdenen. Jeg skal for eksempel ikke bruge en pædagog-receptionist, som kan holde styr på en flok skrigende unger (receptionisterne her i huset er nemlig slet ikke med til direktionsmøderne :-) ).

Men hvad så med Linkedin, Google+ og alle de andre gode steder, hvor jobsøgende netværker med fremtidige arbejdsgivere?

Man kan jo sagtens stå i den situation, at man “bare skal have noget at lave.” Der findes jo en del mennesker, der er ligeglade med, om deres stillingsbetegnelse er kreditorbogholder eller pædagogmedhjælper. Bare der er noget at stå op til om morgenen.

Hvad gør man så?

Svaret er simpelt: Man træffer et valg.

Når du skal opbygge en profil omkring dine faglige kompetencer, så er du nødt til at vælge, hvad du vil være for hvem. Det skal ikke forstås sådan, at du ikke har et vist spillerum. Det har du selvfølgelig. Man kan sagtens spænde over regnskabsassistent, regnskabsansvarlig og bogholder. Men man skal tænke sig rigtigt godt om, hvis man vælger positionen som pædagog-receptionist.

Det er hele tiden afvejningen mellem den meget snævre profil og den brede. Hvordan håndterer du den udfordring?

I found an interesting blog post that states that the resume is dead.

The writers opinion is, that the use of storytelling to write a bio is a much stronger and current way of communication with the company that you want to work for.

This way of creating content about yourself is a great way to increase the amount of keywords associated with your skills, thus making yourself more available when i comes to a google search.

There are some really good pointers in the article, check the post out on 99% (one of my favorite blogs).

The Resume Is Dead, The Bio Is King