Gennem de sidste mange foredrag jeg har været ude og holde, har jeg helt konsekvent bemærket en reaktion, på en af grundprincipperne i vores foredrag Synliggør Dine Kompetencer.

Vores holdning er: At man ikke udelukkende kan networke online. Man bliver nød til at møde mennesker i virkeligheden før det har en reel værdi.

Reaktionen er: At langt størstedelen af deltagerne i vores foredrag, ikke lyst til at networke selvom de godt kan se det måske ville være gavnligt for karrieren. Det er OK og mere trygt at blogge og oprette profiler, og det må være bedre end ingenting…

Desværre er jeg ikke enig, for selvom man er synlig på nettet, så vil man på et eller andet tidspunkt skulle ud og møde den branche man vil arbejde i og menneskerne den indeholder. Er det så ikke en god ide at have øvet sig lidt på det også?

Når jeg så har spurgt lidt ind til hvorfor de syntes det er så farligt, får jeg forskellige svar i retningen af:

- Det er grænseoverskridende

- Jeg er jo kun studerende, den slags er for forretningsfolk

- Jeg er ikke den type person, jeg går ikke op til en jeg ikke kender og prøve at starte en samtale

Det vil sige de har på forhånd en forestilling om at det bliver pinligt, ubehageligt og måske endda kan være farligt fordi de kommer til at sige noget forkert. Det kan jo så kun undre mig hvordan så mange mennesker er kommet i gang med det og ligefrem syntes at det er sjovt… er der en særlig gruppe mennesker der måske taler et hemmeligt sprog? eller måske har en form for medfødte overnaturlige evner der gør dem i stand til at Networke?

Jeg er ked af at skuffe alle jer med fordommene.

Der er ikke noget “secret handshake” eller nogen pille man kan spise for at blive en bedre netværker.

Det handler faktisk bare om at komme i gange med det, på den måde man selv syntes er sjov eller konfortabel. For selv om der er mange gode råd, så findes der ikke en “rigtig” måde at networke på.

Det handler jo bare om at møde nye mennesker… i skulle ta’ og prøve det, det er slet ikke så farligt : )