Blog


Personlig branding på boligområdet

01.07.10 | 1 kommentar »

Stor praktisk viden om boligmarkedet førte i 2007 Thomas Silberg til at starte www.boligblogger.dk. I dag tilbyder han foredrag og pønser på at skrive en serie e-bøger om emnet. Thomas Silberg er en af dem, der bruger nettet til at profilere synliggøre sine kompetencer.
 
Thomas Silberg er uddannet ejendomsmægler, og til daglig er han boligrådgiver i Skjern Bank. Han bruger sin blog til at skabe et udstillingsvindue for sine kompetencer, som han selv udtrykker det.
 
“Jeg var ved starten af Boligblogger.dk i gang med en uddannelse som ejendomsmægler ved sden af mit job i banken, og emnet har interesseret mig i flere år. Jeg havde allerede dengang en profil på Linkedin og inspireret af blandt andet Martin Thorborgs blog, syntes jeg, at en blog om et emne som ikke bare interesserede mig, men som jeg også har en solid viden om, ville være et rigtigt godt supplement,” siger han.
 
På Boligblogger.dk kan boligkøbere, -ejere og -sælgere finde artikler om emner, der berører dem. Målet er artikler, der går i dybden.
 
“På flere af de forums, hvor man kan stille spørgsmål, er tonen i svarene nogle gange ret overfladiske. Det vil jeg gerne udover. Dertil kommer, at jeg ikke er økonom – men bankmand med en ejendomsmægleruddannelse. Det giver en mere praktisk tilgang til problemstillingerne, end mange af de andre uvildige kommentatorer og eksperter,” siger Thomas Silberg.
 
Opbakning fra banken – og fremtidsplaner
Thomas Silberg har opbakning til sit projekt fra sin arbejdsgiver.
 
“Min arbejdsgiver, især vores direktør, er meget interesseret i min blog og synes, det er et super tiltag. Det har haft den effekt, at bloggen er med til at give mig en mere skarp profil som “boligvidensbank”. Blandt andet har jeg i en periode haft ansvaret for bankens boligområde, som indeholder produkter, priser og forretningsgange inden for privates finansiering af fast ejendom igennem banken,” siger Thomas Silberg.
 
Han vil i øvrigt bygge videre på sit personlige brand. På det seneste er Thomas Silberg begyndt at tilbyde foredrag, og han har en ide om at skrive en række e-bøger om bolig – begge tiltag som yderligere kan styrke hans brand som ekspert i privatboliger.
 
Kender du andre, som arbejder målrettet med at opbygge et personligt brand på nettet – eller er du selv sådan én – så hører vi gerne fra dig. Vi vil gerne medvirke til at bringe gode historier frem, som vi alle sammen kan lære af.

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Blogging, Erhvervsmand, karriere, personlig branding


Get a Trackback link

1 kommentarer


  1. Tobias Hyldeborg siger: June 27, 2011

    Super fed historie!

    Jeg tror der er brug for personer som Thomas på sådan en marked, da det hurtigt kan gå hen at blive kedeligt og gråt for almindelige forbrugere. :-)

    Btw er jeg også stor fan af Martin Thorborg, han laver virkelig nogle fede videoblogs, podcast og blogindlæg. :-)

Write comment

Flest læser

5 råd til jobsøgende receptionister

I disse uger bruger jeg en masse tid på at finde en ny receptionist til vores virksomhed. Man får mange ansøgninger til sådan en stilling, men der er ikke ret [...] Læs mere


Can you loose your LinkedIn account? Yes.

Every networker and active LinkedIn users worst nightmare must all most certainly be getting shut out of their account. This is what happened to me a couple of weeks ago. All my 350 connections, 12 recommendations all in jeopardy! Læs mere


Chefen googler dig

I går aftes sendte TV-avisen: Penge et indslag, som du skal se. Det hed: Chefen googler dig, og handler om, at HR-folkene googler dig, når du søger job. Og tak [...] Læs mere


I medierne: Branding for studerende

To universitets-blade har skrevet om branding for studerende i denne uge. Humanist, som er humanistisk fakultets blad på Københavns Universitet, skrev artiklen Din Online Profil – adgangsbillet til din karriere [...] Læs mere


Blogging er godt for forretningen

Blogging is good for your business
The businesses that blog tend to get more than 55% more hits on their websites, according to a study on Hubspot. The simple truth [...] Læs mere

Kategorier

dinonlineprofil.dk er CO2 negativ
Din online profil
info@dinonlineprofil.dk

+45 2671 3212