Blog


Nyuddannet? Kom først i køen til jobbet

24.09.09 | 2 kommentarer »

Nyuddannede kastes ud i ledighed, lød en af overskrifterne i alle landers aviser for nogle dage siden. For halvandet år siden frygtede erhvervslivet manglen på arbejdskraft mere end terror.

Og hvad kan man så lære af det?

Ligegyldigt hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når du begynder på din uddannelse, så er det en god ide at planlægge som om, det bliver svært at få job. Du skal simpelt hen være den profil, der står forrest i køen.

Hvis køen er lang, som den er lige nu, får du et job alligevel.

Hvis køen er kort, som den var for to år siden, så får du det bedste job til den højeste løn.

På en lang videregående uddannelse har du faktisk 5 år til at pudse din profil. Du har – så at sige – muligheden for at være 5 år foran, allerede når du starter.

Det kræver, at du lige fra starten tænker på synlighed og relationer. Og der er masser af ting, du kan gøre:

  • Du kan anmelde de bøger, du læser på studiet (hos Saxo, Amazon eller på Linkedin). På den måde viser du din faglighed og bliver forbundet med de ord på nettet.
  • Du kan skrive blogindlæg, når du alligevel skriver en opgave – igen viser du din faglighed.
  • Du kan oprette en Linkedin-profil og holde den opdateret.
  • Men du kan også bruge Linkedin til at finde spændende personer til dit netværk. Personer, som er gode at kende, når du engang er færdig med universitetet.

Der er masser af andre muligheder for at skabe sig en online profil allerede mens man læser. En profil, som kan være med til, at du kommer forrest i køen – ligegyldigt om den er lang eller kort.

Lige nu skriver Bastian og jeg på en bog rettet mod universitets-studerende, som vil arbejde med deres profil. Hvis du vil stå forrest i køen til den bog (en gratis  e-bog), så send en mail til jhl@dinonlineprofil.dk – så sender vi den til dig, når den kommer.

Den 22/10 holder vi foredrag om online profilering for studerende på KUA. Man skal vist nok være studerende derude for at deltage. Så hvis du studerer et andet sted, og gerne vil have vi kommer forbi – så send en mail til jhl@dinonlineprofil.dk – så tager vi kontakt til din uddannelsesinstitution og aftaler noget.

Sidst men ikke mindst: Hvis du har en god ide til, hvordan studerende kan profilere sig på nettet, så skriv en kommentar her på siden.

Skrevet af Jacob Høedt Larsen | Kategorier: Foredrag, Online profilering, Studerende, personlig branding


Get a Trackback link

2 kommentarer


  1. Micki Rasander Pedersen siger: September 29, 2009

    Det er nogle rigtig gode forslag I kommer med.

    En andet forslag til hvad man kan gøre under studiet, er at tage et job som hjælpelærer på et af fagene/kurserne på ens studie. Det er typisk jobs som man kun får hvis man er stærk i faget og du skaber relationer til lektorerne der er ansat på uddannelsesstedet. Klarer man det godt (på mit studie steder er der slutevalueringer af de enkelte hjælpelærere foretaget af eleverne) er det vel heller ikke helt umuligt at få en anbefaling med på vejen fra instituttet. Derudover mener mange at det også giver den ekstra faglig udfording at lære et stof fra sig.


  2. Jacob Høedt Larsen siger: October 1, 2009

    God ide, Micki – tak for det.

Write comment

Flest læser

Forskellen på de sociale medier – kort fortalt

Hvis du af og til overvejer, hvad forskellen egentligt er på alle de forskellige sociale medier, så er her et helt fantastisk bud på en forklaring.
Så enkelt kan det gøres:

“Social [...] Læs mere


LinkedIn Bootcamp infografic

Jeg faldt her til morgen over en Infographic der forklarer lidt om LinkedIn:
Klik ind og se mere på Masable:
http://mashable.com/2011/12/03/linkedin-boot-camp-infographic/
Læs mere


God artikel om præsentationer

Om man skal til jobsamtale, holde et fordrag eller servere et perfekt pitch, så er det altid godt at have styr på sin præsentationsteknik. Der er mange gode råd derude, [...] Læs mere


Can you loose your LinkedIn account? Yes.

Every networker and active LinkedIn users worst nightmare must all most certainly be getting shut out of their account. This is what happened to me a couple of weeks ago. All my 350 connections, 12 recommendations all in jeopardy! Læs mere


Chefen googler dig

I går aftes sendte TV-avisen: Penge et indslag, som du skal se. Det hed: Chefen googler dig, og handler om, at HR-folkene googler dig, når du søger job. Og tak [...] Læs mere

Kategorier

dinonlineprofil.dk er CO2 negativ
Din online profil
info@dinonlineprofil.dk

+45 2671 3212